30. maj 2023

Hvordan kan man reducere støj i bygninger?

Hvad er støjisolering?

Kan du høre naboen eller overboen, spille teenageren trommer på værelset eller er produktiviteten på kontoret faldet, fordi støjen er for meget?

Der er brug for lydisolering, når du kan høre støj gennem vægge, etager eller gennem døre. Alt efter, hvor problemet befinder sig, er der forskellige løsninger med støjisolering, der kan afhjælpe det. Hvis der er meget støj i rummet, du er i, og det runger, er det ikke støjisolering, du skal bruge, men akustikisolering, som opsuger støjen. Det kan være en fin løsning i kombination, men der skal også rigtig støjisolering til, hvis ikke støjen skal kunne høres gennem rum og etager. Her kan man bruge isolering, der har til formål netop at forhindre støjen i at vandre.

Isoleringsteknikker til støjreduktion

Mellem rum kan du opsætte en forsatsvæg, som er en ekstra væg, der ikke har kontakt med, men som står tæt op ad den eksisterende væg. Der bruges gipsplader med isolering udenpå skelettet, og det bør nedsætte støjen. Dog vil denne løsning gøre dit rum mindre.

Hvis du vil mindske støjen mellem etager, kan et underloft være en løsning. Ligesom væggen, er dette også et ekstra loft, der skal monteres lige under det eksisterende loft i rummet. Der bruges igen gipsplader med isolering, og denne løsning vil også gøre rummet mindre ved at sænke loftshøjden.

Er det gulvet, der støjer, kan du også isolere det. Få gulvtæpper eller vinyl gulv med isolering nedenunder for et ekstra beskyttende lag. Effektiv professionel isolering kan altså reducere støj og forbedre akustisk ydeevne i bygninger.

Fordele ved støjisolering

På kontoret kan reduceringen af støj skabe et bedre arbejdsmiljø, hvor de ansatte er mere produktive og mindre udbrændte efter en lang dag.
Hjemme i privaten kan man opleve en forbedring af livskvaliteten, fordi naboens, overboens eller teenagerens støj ikke trænger igennem isoleringen, og derfor vil man opleve at føle sig mindre generet og mere privat i ens eget hjem. Reduceringen af den omgivende støj som græsslåmaskiner, biler eller varmepumper kan også give en bedre nattesøvn og derfor en bedre livskvalitet.

Del artiklen med dit netværk: