Antal stikkontakter pr. m² – Så mange skal du bruge
Læs artikel
Kloakken er en bærende del af ethvert hus. Den er med til at lede spilde- og regnvand væk fra huset, så du kan opretholde et sundt miljø i huset og i haven. Er der problemer med kloakken, kan det få fatale konsekvenser. Man kan risikere at få vandskader, som kan gøre varig skade på bygningen. Derfor er det vigtigt, at man søger hjælp hos en kloakmester, hvis man mistænker, at der er problemer med kloaksystemet. Kloakmesteren er nemlig i stand til at lokalisere problemet og reparere det på rekordtid. Han har den fornødne erfaring og det helt rette udstyr til opgaven. I nogle tilfælde kan du dog også give dig i kast med kloakarbejdet selv. Sådanne opgaver kan du blive meget klogere på nedenfor.
Som udgangspunkt bør man aldrig give sig i kast med kloakarbejde, som man ikke har kontrol over. Mange gange er problemet mere omfattende, end man tror – og derfor kan man gøre mere skade end gavn, hvis man udfører arbejdet selv. Der er dog visse opgaver, som du selv kan udføre i henhold til de gældende regler for kloakarbejde. Du må gerne selv lave en faskine. Det er dog vigtigt, at dette arbejde anmeldes til din kommune, inden du begynder. Du må også godt selv lave et rør til faskinen. Skal du dog have lavet andet kloakarbejde, er det lovpligtigt, at du får en kloakmester til at udføre opgaven.
Har du en stoppet kloak, kan du måske godt klare opgaven selv ved at rense vandlåsen. Er kloakken stoppet helt til, kan der imidlertid være behov for en slamsuger – og det er et redskab, som de færreste ligger inde med. Her kan det være en fordel at hyre en professionel kloakmester. Herudover kan en kloakmester også udføre rottesikring, omfangsdræn, udskiftning af kloakrør og meget mere. Kloakken er et omfattende system i ethvert hus, og derfor anbefales det altid, at man vælger en kloakmester fremfor at give sig i kast med et gør-det-selv projekt.