Find det rette gulv til huset: En guide til at vælge det perfekte gulv
Læs artikel
Det er en stor opgave at stå overfor et byggeprojekt uanset omfanget på byggeriet. Der er et væld af beslutninger og overvejelser i vælten, og hvis man selv har påtaget sig opgaven, skal dette jo også lige passe ind i dagligdagens skema. En tilbygning kan være en ideel måde at tilføje både plads og værdi til ens nuværende hjem uden at skulle rive det hele op med roden. Der er nogle regler og love, som man gør klogt i at have styr på forud for at gå i gang med en tilbygning, og dem kan du få et indblik i her sammen med gode råd og vejledning til en effektiv byggeproces.
Når du skal danne dig et overblik over regler og love samt dine forpligtelser som borger i forbindelse med et byggeri, skal du altid starter i byggeloven. Her finder du alle de overordnede regler – også for tilbygning. Derefter skal du naturligvis anskaffe dig en byggetilladelse, før du går i gang med at bygge. Hvis du har en forventning om, at dit byggeri bliver godkendt, og du er for utålmodig til at vente på afgørelsen og derfor går i gang, kan de bede dig om at rive det ned, selvom det blev godkendt efterfølgende. Vent derfor altid på din byggetilladelse! Når du skal danne dig et overblik for, hvor dit nye byggeri skal lægge, skal du sikre dig, at du ikke overskrider afstandskrav og højdegrænser. Det kan du læse om i bygningsreglementet for din kommune. Det kan i det hele taget være klogt at få en rådgiver på, når du skal sende din byggetilladelse og planlægge, da du skal lave energiberegninger og andre statiske beregninger, der kan være svært for den typiske borger.
En tilbygning kræver hårdt slid og god planlægning, og det er der vist ikke to meninger om. Her er en guide til, hvad du bør overveje, inden og mens du er i gang med din tilbygning:
Gør-det-selv eller håndværker?: Hvis der ikke er en ægte gør-det-selv-mester eller faglært i din husholdning, kan det være værdifuldt at få hjælp udefra. Gør op med jer selv, om I evner og har tid til selv at stå for opgaven.
Lav en udførlig plan: Det er alfa og omega at have en udførlig plan, inden I går i gang. Det gælder både for, hvilke byggematerialer I skal bruge, en tidshorisont og en plantegning, så I kan visualisere jeres projekt.
Spørg venner og bekendte: Du kender garanteret nogen, der selv har prøvet kræfter med større eller mindre renoveringsprojekter, så hent gode råd fra dem, du kender. Her vil du altid opdage nogen af de der små ting, som man ikke kan tænke sig til i sin planlægning.